Norderney-IJsselmeer-Markermeer-Amsterdam

Vi forlod Amsterdam torsdag morgen tidligt. Egentligt skulle vi slet ikke havet været inde i selve Amsterdam, men en lokalkendt Hollænder i Norderney gav os et tip om, hvordan vi kunne tage en mere spændende vej end Nordsøen. Vi havde jo også 3 gaster, som skulle hjem, så det ville være perfekt at stoppe midt i Amsterdam. Vi fandt en plads i Sixhaven lige over for hovedbanen.
Vi var lidt spændte på turen gennem IJsselmeer og Markermeer, umiddelbart virker det noget lavvandet og Anna stikker jo 2,10 m. Men som Hollænderen sagde, var der rigeligt med vand under os hele turen, og strømmen var til at håndtere. Tidevand var der ikke så meget af pga. de mange sluser. Lidt sejlads uden motor blev det også til, godt med vind og zigzag mellem sørøverskibe, fiskere og færger – gad vide om alle hollændere har båd med den trafik?

Vi er blevet nogenlunde gode til det med sluser, der er en del af dem, og de kan være fuldstændig pakket og kaotiske. Anna er en tung gammel dame på ca. 11 ton uden bovpropel, så hun er ikke så hurtig til småjusteringer, og en tysk kone fik et møgfald over os, fordi vi var for langsomme, der var jo hele 3 meter foran os til næste båd! Mens hun råbte ad os, sin mand, datter og hele slusen, blev den tyske båd klemt tilbage og ud af slusen, på et tidspunkt så ud som om, at båden ville blive klemt midt over! Porten lukker, når den lukker, måske man bare skal vente 20 min. til næste åbning.

Vi er nu i Frankrig på vej til Brest – mere om det senere.
Ps. ingen fisk på krogen endnu.
Hej Gitte og Christoffer,
Dejligt at høre fra jer i aftes, og godt at I er undervejs,
Vi – dermed mener jeg Anders og jeg følger gerne med.
Kunne ønske at vores gamle far kunne have været med også!
Mkh
Peter
LikeLiked by 1 person