Ø-hop

Porto Santo – Madeira – Fuerteventura – Gran Canaria

Dagen efter corona-testen på Porto Santo blev taget fik vi resultatet, og vi kunne gå i land. Øen er lille, simpel og upoleret. Den er ca. 11 km i omkreds, så man kan cykle rundt, op og ned til det hele – bjergtoppe, klipper, strande og klippepools. En ankerplads i havnen med adgang til toilet og bad koster 7 €/dag og vaskemaskinen er gratis. Øen er gold, men alt i alt en ø efter vores smag. Ankerpladsen var en smule urolig, da der kom nogle kastevinde ned fra bjergene, som gjorde ankerpladsen lidt urolig.

Efter nogle dage på øen ville vi gøre et kort stop på Madeira. Madeira ligger ca. 5-7 timers sejltur væk, turens korteste tur. Vi kom til Madeira d. 14. Oktober hen på eftermiddagen.

Første nat ankrede vi op i Baia da Abra ved øens østlige tip. Smukt klippested med en lille stenstrand og klart vand. To andre både havde ankret op, bl.a en hollænder, som vi havde mødt i Porto Santo.

Selvom bugten ligger beskyttet mod vind og bølger fra nord, sniger der sig alligevel dønninger ned langs kysten. Så dagen efter hen på eftermiddagen, krøb vi i læ, troede vi, ved siden af havnen Quinta do Lorde. Omkring midnat lettede vi igen anker, og tøffede i havn, vi fik simpelhen pip af dønningerne. Vi trængte til søvn.

Havnen var håbløst dyr, så efter en omgang bådvask og påfyldning af vand, ville vi videre til Funchal. Øens hovedstad. Men vinden ville vende, og gå i syd sydvest samt blæse op til 15 sekundmeter. Men havnen og bådene forberedte sig på storm. Det er ikke vinden men bølgerne, som er udfordringen. Nåh ja, det kunne vi jo godt sættes os ind i, bølgerne her på egnen har vi godt bidt mærke i.

Den kommende vind resulterede i, at alle sejlere blev i deres havn, ingen rykkede sig, og vi måtte blive i denne dyre og noget besynderlige marina. Marinaen er omringet af et hotelresort, som er gået konkurs. Det er bygget op, som en lille by med små stræder, en kirke og det hele, meget nuttet. Men byen er helt tom for mennesker! Virkelig uhyggeligt sted på øens mest øde tip, og her var vi strandet. Vi lejede bil for at komme lidt væk, og øen har meget at byde på!

Efter et par dages hård vind, løjede den af, og gik igen i nord, så vi stak afsted til Fuerteventura d. 21. Oktober. Vi var lidt bagud i tidsplanen. Vinden ville blæse med 7-10 sekundmeter, og efter en lidt turbulent start, susede forbi de øde øer Ilhas Desertas. Fedt hvis vi kunne få 7-8 sekundmeter hele vejen! Hen på aftenen flakkede vinden rundt, plat lens, agten for tværs fra øst, plat lens, agten for tværs fra vest…..Det meste af natten gik med at justere sejl. Til sidst forsvandt vinden, og vi satte motoren. Det blev til ca. 15 timers sejlads, det var jo bare bueno! Dagen gik med at sove og hilse på delfinerne – de løfter altid humøret. Vi var allerede fremme ved Corralejo efter 44 timer.

Fuerteventura er en surfer-ø og tiltrækker alt inden for vandsport. Solen skinner hele tiden og der er go’ vind. Stemningen på øen er afslappet, og vi kunne faktisk godt have brugt noget mere tid på øen, men vi måtte afsted til Gran Canaria, Las Palmas, hvor vi kunne få de sidste reservedele til båden og diverse ny-indkøb, til de lange ture, som venter os (Kap Verde og Atlanten).

Las Palmas er ikke rigtig noget for os. Det er blot en lidt ucharmerende storby med en kæmpe industrihavn som nabo. Men vi kan få alt, hvad vi skal bruge af dunke, filtre, pumper osv. Vi overlever nok, da vi tænker, det er den sidste storby, vi møder i lang tid.

Vi forbereder os til turen til Kap Verde, mere om det senere.