Union Island, Tobago Cays, Canouan, Bequia
I Clifton på Union Island var vi par dage. Fik lidt for meget rumpunch og gik på tur til stranden hvor man kunne få en liggestol og cola hos ‘Sparrows’. På tilbagevejen gik vi over bakketoppen, som gav os udsigt over revet ved Clifton. Byen er hjemsted for kitesurfing og vinden her blæser konstant 10-12 sekundmeter.
Altid en følgesvend på de her kanter. Helt ned til dinghybroen.
Søndag d. 21. Februar om morgenen sejlede vi ud til Tobago Cays. Vinden havde lagt sig til omkring 5-8 sekundmeter. Flere både var kommet pga. ‘Cays vejret’. Vi hoppede straks i dinghy’en for at tage ud til Petit Tabac. Vi blev sjaskvåde, for selvom vinden havde løjet af, og vores dinghy er relativt stor, kom bølgerne stadig ind over os. Vi fandt passagen i revet og tøffede derudaf.
Her er et par scener fra Pirates of the Caribbean optaget. En lille øde ø, med en sandstrand. Vi havde snorkeludstyret med, men der var ikke rigtig noget at se. Alle de danske var her Carpe Diem, Lulu, Pura Vida, Papaya osv.
På vej tilbage til båden fra Petit Tabac, bandt vi dinghy’en fast til en bøje ved indsejlingen til revet, og hoppede i vandet. Det flotteste snorkelsted indtil videre! Der er nemlig en skrænt, hvor hunderedvis af fisk svømmede rundt. Skrænten er et landskab af forskellige skove af koraller.
Vores gast Tonny har smarte dimser og videoudstyr, som kan tage sådan noge billeder.
Allerede om aftenen tog vinden til, og næste dag tog vi videre. Flere sejlbåde forlod området omkring Cays den dag. Inden vi lettede anker, skulle vi lige ind forbi skildpaddestranden og over på den lille ø Jamesby, for at se leguaner. Efter frokost sejlede vi til Canouan, og kastede anker ved det lille hjørne ved Rameau Bay, vi tidligere havde besøgt. Vi fik nogle ordentlige kastevinde, hvor vi pludseligt fik 10-20 sekunder.
Den 24. Februar drog vi mod Bequia igen. Vi havde jo et storsejl, som skulle hentes. Vi manglede ogsåen vandretur til Mt. Peggy. Turen til Bequia blev lidt hård, der kom regnbyger med 15-17 sekundmeter i en bide vind, blandet med en håbløst krappet sø. De sidste sømil ind i bugten til Port Elizabeth huggede vi i bølgerne for motor. Ingen orkede at lave frokost, så da vi kastede anker tæt på stranden Princess Margaret Beach, tog ind på ‘Jacks’ og spiste fiskeburger. Vi gik tidligt i seng, man bliver lidt ør af at sidde i en føntørre.
Vi kørte noget af vejen op. Gik og klatrede den sidste time, og gik nogle timer ned igen.
Vi er begyndt at drøfte vores rute de næste uger, for vi har faktisk kun 8 uger tilbage, inden vi skal over Atlanten igen, primo maj. Hvilken ø kan vi starte fra med henblik på corona? Kan vi få gaster med? Lukker Azorerne? Er de franske øer ikke det letteste, også af hensyn til god og prisvenlig proviantering?
St. Vincent har vi ikke set, så vi skal selvfølgelig den vej. Måske Dominica med et stop på Matinique? Guadeloupe? Hvad lukker, hvad åbner? Orker vi karantæne igen?!
Mere om vores færd i næste opslag.
SY ANNA 
Hej dejligt at få brev fra jer, fantastiske foto, og spændende oplevelser i har.
Venter spændt på den næste mail
God vind
Bent & Jonna 🇩🇰👍
LikeLiked by 1 person
Hvor er det dejlig og underholdende læsning. Man får en fin fornemmelse af jeres fantastiske tur.
Som at være der selv.
Spændende at høre nærmere om jeres hjemtur. Mon Tonny følger med over ?? Kærligst Hans og Grethe
LikeLiked by 1 person