Saint Vincent

Tirsdag d. 2. Marts lettede vi anker og forlod Bequia med et repareret storsejl. Vi var ved at være frie af øen, da sejlet igen flænsede. De forstærkninger der var lavet i agterliget var ikke gode nok. Sejlet er gammelt, men egentlig fint nok. Den tidligere ejer af båden har ladet rebene sidde i sejlet, hvilket er praktisk nok, men det slider på agterliget, og det er derfor blevet skrøbeligt.

Tilbage til Bequia. Sejlet blev lavet samme dag, så vi kunne sejle dagen efter. Men vi blev overfaldet af flere rumpunch, så vi tog en dag mere på Bequia. Det er heller ikke de værste sted at hænge ud.

Vi var forbi den lokale tømmerhandel. Christoffer vil lave et wakeboard og Gitte vil fikse noget hylde-halløj på båden.
Den Canadiske båd ‘Timmies Run’ samt Camilla og Didde til liiiidt for mange rumpunch på Anna.
Vi møder de samme både og mennesker igen og igen her i området, nogle er mere snakkesalige end andre. Danskerne er i flertal, taget vores lille land i betragtning.
I kan godt se, hvorfor Port Elizabeth er et sted, man gider hænge ud.
På vej til St. Vincent med 10-12 sekundmeter i sejlene. Ingen problemer med storsejlet og søen er helt okay.

Vi smed anker ved Young Island, der hvor vi også var i karantæne. Christoffer skulle til byen efter nye guitarstrenge, og vores 30hk påhængsmotor skulle sælges. Vi havde egentlig håbet på at sælge til Omar, men han kunne ikke skaffe pengene. Så vi sejler stadig rundt med en stor påhængsmotor, som er stuvet ind i vores ‘redskabsrum’ – vores ekstratoilet. Vi bruger nu vores 15hk motor, som vi gav os selv i julegave. Den er noget lettere at håndtere, vi kan alle håndtere den. Historien er, at vi fandt gummibåd og motor i Nordsjælland til 12.000 kr. ialt. Vi sparede en del penge, og valgte at starte med det, vel vidende at det var lige i overkanten.

Gutterne tog til Kingstown. Damen tog på stranden.

Kingstown er kaotisk, larmende og slidt. I musikbutikken kunne man få guitarstrenge, en frituregryde, VHS-afspiller og kassettebådafspiller.

Det blev også til et besøg i en kirke, hvor Christoffer naturligvis skulle afprøve kirkens trommesæt. Så han fyrerede den af og det endte med at blive smidt ud af en fyr med en machete i livremmen.

Superyachts var kommet til området. De ser små ud på billedet, men kig efter, den ene har en helikopter ombord, er den mon ægte? Vi vurderer, at den er af plastic. Megasejlbådene var også mødt op, dem med engelsk flag, rødt toplys og en ejer med lyseblå skjorte og pæne rene bukser. Vi vinkede pænt til vores fine nabo, da vi lettede anker (som vi altid gør), men der blev ikke hilst igen.
Vi savner almindelig yoghurt. Så vi laver det selv af tørmælk, vand og et par skefulde yoghurt fra tidligere produktion.

Lørdag d. 6. Marts susede vi afsted mod Chateaubelair, den nordligste ankerbugt på St. Vincent. Den bugt blev vi glade for.

Vi var helt alene, måske fordi vulkanen Soufiere, som var lige om hjørnet, ulmer. Der lugtede lidt af svovl i ny og næ. Egentlig ville vi gerne på en vandretur i området, men det frarådes, da vulkanen er i kategori ‘orange’. Om aftenen, da vi var ankommet, var vandet helt stille, og det myldrede frem med morild, så havet omkring os var fyldt med stjerner…..og vi havde ikke fået for meget rumpunch. På himlen kunne vi se sydkorset.

Ankerplads ved Chateaubelair med glinsende palmer langs den høje, rå kyst. Vi havde også udsigt til små marker på de meget stejle skråninger, hvilke marker var det mon?

På søndags-jolleturen fandt vi en lille strand med sort sand. Vi ville egentlig prøve at finde vandfaldet ‘Falls of Baleine’, som en lokal gut på Bequia havde anbefalet os. Søen blev dog for hård i den lille gummibåd, så vi vendte om. Vandfaldet kan kun nås via båd, så vi tog til byen for at finde en fisker, som kunne tages os derud.

Vi mødte en gut, som kaldte sig Adonis (ja, I læste rigtigt), han ville finde en fisker, som kunne sejle os til vandfaldet. Vi spurte til de små, nærmest lodrette marker, vi kunne se på bjergskråningerne. Adonis fortalte, at det var hamp, for som han lettere påvirket sagde; “for medical use.” “Ohh of course” nikkede vi, med et yderst anerkendende blik i øjnene.

Jolletur op ad kysten til helt-alene-stranden. Dem var der nogle stykker af nord for Chateaubelair. Små, sorte strande for foden af den vilde, dampende og frodige regnskov med dybe kløfter.
Det blev til badetur og bodyscrub.
Mandag morgen fik vi besøg af en fisker. Vi havde godt set, han snorklede rundt inde ved kysten. Vi købte 6 små hummere, kogte dem med det samme, og lagde dem på køl.
En mandag formiddag: Wakeboard-snedkeri og hummerkogning.
Tirsdagstur til Falls of Baleine. Skønt med et langt køligt ferskvandsbrusebad. Adonis og en frisk fisker var med. Senere mødte vi Adonis, som så ud til at have drukket sine tips op.

Onsdag d. 10. Marts tog vi mod Martinique med en bidevind i sejlene og 10-15 sekundmeter. Egentlig ville vi have taget direkte til Guadeloupe, men vi tænkte at tage en coronatest på Martinique (vi kender jo laboratoriet). Det er ikke til at vide, hvordan coronarestriktionerne er, selvom begge øer er franske. Med dansk flag og en negativ test kunne vi tage til Guadeloupe – uden karantæne.

På Martinique spiste vi Haagen-Dazs is, tankede vand, handlede stort ind og havde besøg af Fritz til en sundowner og mad. En pensioneret sømand fra Hamborg, som har sejlet rundt alene her i området i 14 år. Han havde været strandet på Tobago siden sidste forår, og havde nu endelig fået lov til at forlade landet – vi undrede os alle over, at det skulle være et problem at forlade et land.

Sundowner

Mandag den 15. Marts udklarerede vi fra St. Pierre og tog mod Guadeloupe, igen med en bidevind. Og så kom regnen.

Dominica i regnvejr.
På vej til Guadeloupe smed vi anker på Dominica lige før solnedgang. Efter en halv time var kystvagten allerede på besøg. Egentlig må vi ikke ankre op (corona), men vi fortalte, vi havde motorproblemer, hvilket ikke var helt løgn. Startbatteriet kunne pludselig ikke lade. Kystvagten var venlige, og bad os om, ikke at gå i land.

Nu er vi på Guadeloupe. Vi har faktisk været her næsten to uger. Wifi har der ikke rigtig været så meget af, så en ny opdatering har været mulig. Mere om Guadeloupe senere.

Ps. Ingen fisk på krogen. Men vi kunne godt tænke os en Wahoo.

Iøvrigt kunne vi godt tænke os, snart at se nogle hvaler.

2 kommentarer til “Saint Vincent

  1. Hej Gitte. Som altid højt læsning for Jonna, tak for at vi for lov til at være med på jeres rejse.Som altid gode foto og historier
    God Vind 🥰

    Liked by 1 person

  2. Kære besætning. Det er vel nok en stor fornøjelse, at blive underholdt med så mange fine detaljer og fotos, som supplerer alle jeres løbende indlæg og hilsener via Facebook og Instagram m.m mere. Drengene må helt sikkert få oplevelser for livet – og jer med naturligvis. Dejligt at se I alle trives. Gi’ hinanden et påskeknus fra Hans og Grethe, far og mor, farfar og farmor 🐣🐣🐣🐣😘😘😘😘

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar