Guadeloupe

Den 17. Marts ankom vi til Terre de Haut som er en lille ø-gruppe under Guadeloupe.

Vi skal lige huske at nævne, at på vej fra vores overnatning på Dominica, så vi en stor flok delfiner, som fulgte os på vej. Vi havde hele 5 definer i stævnen! Flere susede omkring os.

På øen Terre de Haut indklarerede vi og talte kort med politiet, som sagde, at når vi var europæere og kom fra Matinique, var der ‘no problem’. Det var også, hvad vi havde læst på nettet.

Under normale omstændigheder så det ud til, at øen ville være ganske livlig og et feriemål for franskmænd og folk fra hovedøen. Der var en del lukkede restauranter og franske krims-krams-boheme-butikker styret af ældre franske damer.

Ankerpladsen på Terre de Haut var urolig med en tvungen, hæslig ankerbøje med jernøje, som nogle gange knaldede ind mod skroget, så vi blev kun et par overnatnitninger, og smuttede videre til den flade ø Marie Galante og byen Saint Louis. En stille ‘by’ trods de mange franske sejlere. Søen var rolig, vinden svag og stranden lang, så der blev øvet wakeboard, og det lykkedes for nogle!

Selvom Saint Louis var øde, var der alligevel fransk-caribe jazzmusik og masser af mennesker lørdag aften på strandbaren. Tænk, første koncert i år! Det samme om søndagen. De er gode til eftermiddagsbarbecue og musik om søndagen på disse kanter.

Det siges at danskerne har rekord i druk. Men altså, de franske følger godt med, helst med smøger i mundvigen.

På Marie Galante besøgte vi også bugten Anse de Mays. Fedt sted med stille og klart vand. Efter et par dage kom dønningerne snigende om pynten, og vi rullede derud af. Vi måtte videre, desværre.

Fredag d. 26. Marts sejlede vi afsted til hovedøen og byen Saint François. Med en bidevind og 10-12 sekundmeter i sejlene tog det ca. 3 timer. Der skulle være en marina, hvor vi både kunne få vand og gas. Vi ankrede op i lagunen, som var pakket med sejlbåde, alle surftyper, joller, fiskerbåde og alt hvad der ellers kunne flyde. Vi skal lige vende os til scootere og motorbåder, det var der ikke noget af på Grenadinerne. Man kan tydeligt mærke, at der er flere penge her på de franske øer. Og så kan man jo få ost, nødder, rigtig kaffe, vin og pålæg her i Frankrig.

Vi fandt vand og gas samt en havnefoged, som af en ellers anden grund kunne gøre vores tilstedeværelse til et problem, hvis ikke vi havde indklarerede korrekt og henviste til et helt særligt corona-regelsæt for Guadeloupe. Vi nikkede meget forstående til havnefogeden, og nævnte vores indklarering på Terre de Haut. Havnefogeden så mistroisk på os, mens vi stille bevægede os væk fra ham. Men sådan er det generelt herude. Man skal holde sig til de venlige småøer, for på hovedøerne er der rigeligt med knotne småkonger. Marinaen var lidt for ‘Posh’ til os, så vi tog på tur.

Med en bidevind i sejlene, tog vi en tur til naturreservatet Petit Terre. Det var lidt spændende, for vi skulle ind gennem en passage i revet, hvor ret store bølger knækkede ind over indsejlingen. Det var faktisk først, da vi have passeret revet, at vi forstod de lidt svære adgangsforhold, og vi havde liiiidt sommerfugle over at skulle samme vej tilbage. Vi afkodede meget nøje vores franske nabo, da han sejlede afsted dagen efter, og talte pauser mellem bølgerne. Da det blev højvande, sejlede vi også afsted – det gik fint med at komme ud af lagunen!

Vi susede videre med en agenten for tværs – SÅ dejligt med vinden i ryggen! Vi tog til Saint Anne på hovedøen. Vi handlede ind og fik suget noget wifi. Vi lå lige bag et rev, hvor der blev surfet, så vi lå noget uroligt med de dønninger. Sådan er det generelt her på denne del af Guadeloupe ‘Grand Terre’, her er vind og bølger, hvis ikke lagunen bag revet, er tilpas stor.

Efter Saint Anne tog vi til Le Grosier. En lille palme-ø med et fyr. Her kunne vi krybe i læ bag et stort rev. Vinden og strømmen kunne vi tydeligt mærke, men vi lå roligt uden dønninger. Trods påsken tog vi en arbejdsdag med jollerengøring, tøjvask og rens af vandlinjen på Anna. Bagefter var der crawlundervisning på stranden sammen med alle motorbådene, dem med musikanlæg og 2-3×100 hk.

Efter er par dage tog vi til Pointe-a-Pitre. Vi smed anker mellem byen og marinaen. Det var et underligt vejr; ingen vind og vi lå helt stille! Og så kom skyerne og regnen.

Vi er stadig på Guadeloupe, men er nu sejlet til den høje bjergrige del af landet kaldet Basse-Terre. Vi sveder! Efter 4 måneder med 10-15 sekundmeter, er der pludselig ingen vind.

Vi regner med at blive her på Gouadeloupe indtil vi skal krydse Atlanten igen. Sofus og Oscar skal sandsynligvis rejse hjem herfra, og vi håber og arbejder på, at få en gast med her fra øen eller måske Martinique. Vores nabobåd fra Vallensbæk sælger nemlig deres båd, og tager hjem, og så synes vi jo det er smart, at hapse deres kaptajn.

Det hele kan være lidt omstændigt med de coronaregler, som heletiden ændrer sig. Lige nu er der lock-down, og sejlere bliver afvist, hvis ikke der er en god grund til at besøge øen. Helt uhørt på disse kanter.

Mere om Basse-Terre senere. Det bliver spændende, kan vi godt afsløre.

Ps. Ingen fisk på krogen.

Ps. Der skulle være fyldt med hvaler på denne årstid, men vi har ikke set nogle endnu. Det er ellers lang tid siden vi bestilte dem.