I har nok undret jer over, hvor næste update blev af. De fleste ved, at vi allerede har krydset atlanten, og er nu er på Azorerne. Den korte historie er, at forfatteren blev rullet på Guadeloupe og telefonen blev stjålet (gudseklov kun telefonen). Efterfølgende kom lock-down hvilket resulterede i, at alle barer og cafeer med ordentligt wifi, blev lukket. Men her er en update fra vores sidste uger i Caribien.
Den 9. April lettede vi anker fra Pointe-a-Pitre, og sejlede mod den del af Guardeloupe kaldet Basse – Terre. Den med bjergene. Det blev en lille og våd tur, hvor vi smed anker bag revet ved Goyave.
For det lidt utrænede øje er revet lidt svært at se, det første man lægger mærke til, er de strandede skibe og både, der ligger på revet. Man gyser lidt ved synet. Vi smed anker i øsregn og lavede varm kakao, selvom det stadig var 25 grader.
Dagen efter tog vi mod byen Basse-Terre i høj sol og 10 sekundmeter i sejlene. Først på eftermiddagen ankom vi svedende til en lille havn syd for Basse-Terre. Vi var overbeviste om, at Basse-Terre ville være regnfuld, da vi kun har set tunge skyer over denne del af øen, men de må regne af inden de når kysten. Solen bagte, vinden var væk og svede drev af os! Havet er dybt ved vestkysten, og vi skulle helt tæt på den sorte strand for at smide anker. Vi bruget resten af dagen på at bad og fiske efter Sanddollars.
Efter en overnatning tog vi mod Illet de Pigeon. Tæt på stranden Plage de Malendure smed vi anker og hoppede i vandet. Området er et naturreservat, hvor man kan snorkle og dykke. Vi tog jollen ud til den lille ø Pigeon, tøjrede os til fast til en af de små bøjer og hoppede i vandet. Der var masser af skildpadder, fisk og flotte koraller. Fiskene synes større der, end hvad vi ellers havde set. En kæmpe Barracuda bød os velkommen. Om aftenen begyndte dønningerne at rulle ind, så næste morgen på skippers fødselsdag og efter en snorkeltur og pandekager til morgenmad, sejlede vi videre mod nord.
Inden vi hopper i vandet tjekkes snorkelforholdene
I bagende sol og næste ingen vind tog vi til Deshaies. Vi håbede på, at en restaurant var åben til en fødselsdagsmiddag – der var et par stykker, og en bager med pæne kager. Ellers var byen corona-død. Lige inden solnedgang kom en flok delfiner ind i bugten, men de var hurtigt væk igen. En franskmand forklarede os, at hvert år omkring april/maj kommer de på besøg i bugten.
Fødseslsdagsmiddag
Vi venter på delfinerne inden solnedgang
Næste morgen kom vi lynhurtigt ud af sengen, delfinerne var nemlig kommet på besøg igen, og de blev i flere timer. Det var på med snorkel, hop i vandet og svømme 40 meter, og så var de der! En flok på 7 stk. inkl. en unge. De kom helt tæt på 1-2 meter! Nogle var store med ar på kroppen. Selvom de er fredelige dyr, gisper man lidt efter vejret, når de kommer helt tæt på og smiler – de har ret store og mange tænder.
Hen på eftermiddagen var de der igen, og så var det på med snorkel og hop i vandet. Tænk at vi får lov til at hoppe i vandet fra ankerpladsen og svømme med delfiner! Dagen efter var de der igen.
Wakeboad i Deshaies
Vi måtte videre, for vi skulle mødes med vores naboer fra Vallensbæk Havn. De sejlede afsted i 2019, og var nu i Guadeloupe.
Den dag nåede vi ikke så langt, for uden for Ilet de Pigeon fik vi et fiskenet i skruen. Pis. Motoren blev slukket med det samme, og forsejlet hvet ind. Vi drev stille, og med en bådshage og kniv kunne vi få noget af tovværket skåret væk. Men vi måtte ind på mere roligt vand for at få reste ud. Dønningerne var alligevel for store.
Vi hev lidt af forsejlet ud, og satte kurs mod den ankerplads, vi tidligere havde besøgt. Da vi kom ind på mere roligt vand, bandt vi jollen fast til bagbord side og hev forsejlet ind igen. Med Christoffer ved roret, Sofus på udkig, Oscar i jollen og Gitte ved ankret kom vi langsomt ind i bugten. Naturligvis kom der pludselige vindstød susende ned fra bjergene, og kunne vores 15 hk jollemotor klare det? Det gik, og vi synes selv, det var en ganske fin landing. Vi blev natten over, trods håbløse dønninger i bugten.
Bøje i skruen. Der var mange af de satans bøjer. Flere af dem er gennemsigtige plastflasker eller gamle benzindunke.
Øer af Saragossatang. Det går i skruen. Folk som bor ved kysterne bliver påvirket af de gasser tangen afgiver. Det påvirker deres helbred, og så ødelægger det deres elektronik f.eks. køleskabe og lign.
Lørdag den 17. inden solnedgang kunne vi se Dannebrog for enden af indsejlingen til Pointe-a-Pitre, det var vores naboer Zoma.
Zoma skulle låne den gamle 30 HK motor.
Pointe-a-Pitre er ikke særlig eksotisk, men den er praktisk, for du kan få de meste i bådudstyr og proviantering. Guadeloupe har nogle af de største indkøbsområder i hele Frankring. Det ser vandvittigt ud for sådan en lille ø, måske ligner det Taastrup eller Glostrup gange 5. Vi lejede en bil for en uges tid, og tog på tur.
På tur til vandfalde Chutes du Carbet, som skulle være Caribiens højeste på ca. 80 meter. Der er udsigt til havet i det fjerne. Vi har slatne sejlerkroppe, så vi var trætte efter sådan en hike. Det siges at Christoffer Columbus kunne se vandfaldet fra havet, og at det forsynede ham og besætningen med vand.
Cascades aux Ecrevisses. Dejligt med et bad i ferskvand
På kajaktur i mangroverne sammen med Zoma og besætning
Naturpools nord for Anse Bertrand. På med skoene så vi ikke flår vores fødder istykker.
Vi nåede kun at ture rundt et par dage, så kom der endnu flere corona-restriktioner. Man må kun bevæge sig i en radius på 10 km fra sit hjem. Vi overvejede om vi skulle flytte båden, men hvis vi både skulle flytte båd og bil, ville dagene alligevel gå med transport.
Oscar og Sofus tog hjem til DK sammen med to danske gaster fra Zoma. På Anna forberedte vi os efterfølgende på at krydse til Azorerne med gennemgang, rens og smøring af gående dele på dæk, henkogning, rense jolle osv. Her lidt fotos:
Montering af flere solceller, så vi kunne bruge autopiloten noget mere. Nætterne er alt for lange på de kanter.
Den gamle ventilator til motorrummet blev udskiftet, så den nu larmer endnu mere – strålende! Hvad så? Jow, men borer huller i røret og lydisolerer med et viskerstykke og en gammel tennissok.
Indkøb. Vi er ved at være rutineret i storindkøb.
Vi seeees Caribien!
Om ikke så længe får I vores update på Altnaterhavskrydset.
SY ANNA 