Atlanten 2021, Guadeloupe – Azorerne

2400 sømil // 15 døgn og 19 timer

Dag 1, Mandag d. 10. Maj

Efter at have toppet båden med vand og fået jollen på dæk, starter vi motoren kl. 12.00 på vores ankerplads i Pointe-a-Pitre, vores navigationspanel i cockpittet er helt dødt! En ledning har revet sig løs. Kl. 12.30 letter vi anker og i modvind sejler vi langs Grand-Terres sydkyst. Vi spiser crossaint og drikker den sidste kaffe inden sø-kvalmen melder sig. Vi tipper om hvornår vi er i havn. Lige inden solnedgang runder vi pynten og stikker mod nord. Sejlene sættes til en halvvind, storsejlet får to reb. Vores Lazyjack til styrbord knækker – lortebåd. Vi skyder en go’ fart på 8 knob, nogle gange 9!. Bølgerne er håbløst krabbet, og slår ind mod skroget, så det brager i hele båden. Ingen har overskud til aftensmad.

Dag 2, Tirsdag d. 11. Maj

Dagen går med at sove og sejle. Vi spiser Aleksanders præ-fab Tikka Masala til frokost. Halvvinden på 10-12 sekundmeter fortsætter og bølgerne kommer i ny og næ ind i cockpittet, alt er fedtet ind i salt. Om læ er det om at holde fast. Selv en tur på toilettet kan være udmattende. Vi er sultne, men ingen orker madlavning. Vi spiser lidt kiks og nogle gulerødder.Om natten reber vi sejlene yderligere. Bølgerne slår ind imod båden, og det lyder som om, båden er ved at brække midt over. Vi får en hilsen på satellittelefonen fra båden Papaya, som er nogle dage foran os.

Dag 3, Onsdag Torsdag d. 12. maj

Dagen går med at sejle og sove. Vi spiser igen præ-fab Tikka Masala til frokost. Vinden er løjet lidt af til 9-10 sekundmeter, og overskuddet er med små skridt ved at melde sig. Vi er alle vågne det meste af eftermiddagen, så vi tager et kig på søkortet og vejret, mens vi får sodavand og lidt chips. Vi kan følge de andre danske både Papaya, Harmatten og Ymaya. Ymaya er ca. et døgn lige bag os. Det blæser op igen hen mod aften, og forsejlet reduceres en smule. Der bages boller til aftensmad og natmad.

Dag 4, Torsdag 13. Maj

Bølgerne er aftaget lidt og overskuddet er så småt kommet. Aleksander laver pasta med laks til frokost – lææækkert. Det, som vi troede var kvalme, var egentlig sult. Ellers går dagen med at sejle og hvile. Kl. 15 spiser vi popcorn og drikker sodavand. Natten bliver stille. På vejrmeldingerne holder vi et skarpt øje med et lavtryk mod Nordvest. 

Dag 5, Fredag 14. Maj

Om morgenen sejler vi kun 4 knob, så motoren sættes. Vinden er væk og bølger er blevet til dønninger. Formiddagen bliver brugt til at tage et bad. Dagen er varm. En vejrmelding fra vores Weater-Router, Chris Parker, er kommet. På søndag vil han gerne have os over omkring 29 grader nord, 50 grader vest. På den måde kan vi fange kanten fra en koldfront, som vil skubbe os mod Azorerne. Men husk, mere nordligt skal vi ikke. Dagen er fyldt med overskud. Vi spiser den sidste Tikka Masala til frokost, fejrer en fødselsdag i familien med skvæt rom. Papirskortet findes frem, og vi sætter vores position, og taler om den seneste vejrmelding. Vi spiser burrito til aftensmad, det er om at bruge grøntsagerne, mens de er friske. Natten er stille og fyldt med stjerner og morild. Mod syd kan vi stadig se sydkorset.

Dag 6, Lørdag d. 15. Maj

Dagen er varm og går stille for motor. Forsejlet hjælper lidt til, og giver en halv knob. Søen har lagt sig. Der slappes af og fiskestængerne er kommer frem. Der har ikke rigtig været overskud til at fiske før nu. Vi er spændte på hvordan vinden bliver, når vi fanger den. Styrbord lanterne er svag og bagbord lyser slet ikke – de kunne åbenbart ikke tåle de hårde bølger. Natten er igen stille og klar med et par fragtskibe lang væk i horisonten. Vi sætter uret en time frem.

Dag 7, Søndag d. 16. Maj

Dagen starter med pandekager til morgenmad. Begge sejl sættes, men vi må alligevel have en smule motor til hjælp, så vi får lidt skub i damen. Dagen er varm og solrig. Vi slapper af og fejrer to fødselsdage derhjemme med en IPA og snaks. Sidst på dagen blæser det op, så vi kan slukke motoren. På fiske stængerne er der kun Zaragossatang. Vi får nye koordinater fra Mr. Parker, og vi skal holde os under de 29 grader nord.

Dag 8, Mandag d. 17. Maj

Vi flyver afsted, det er blæst op og bølgerne er fulgt med. Vi har vinden i ryggen, så vi ruller frem og tilbage. Hen på eftermiddagen når vi at rebe alle sejl inden en ordentlig regnbyge pisker ned – man ved aldrig om de skyer har ekstra vind med. Anna bliver vasket for salt. Mens vi spiser aftensmad bliver der kaldt over VHF’en. Det er fransk, og vi forstår intet. Der er ingen fragtskibe i horisonten. Der bliver kaldt igen, og meget svagt i disen om styrbord, kan vi se en mast. Det er en fransk båd som sejlede fra Guadeloupe d. 7. Maj. De skal også til Azorerne, men da vores gennemsnitsfart er højere end deres, er de hen på natten ude af syne. Det er da bare drønhyggeligt,at få et opkald. Midt på natten ændrer vi sejlføring fra bagbord halse til styrbord. Der er lyn i det fjerne omkring os.

Dag 9, Tirsdag d. 18. Maj

Vi sejler i høj sol og med 8 sekundmeter i sejlene,  vinden er blevet lidt køligere. Vi tømmer kølsvinet for vand og forsøger at få gang i batterierne, de er stoppet med at lade. Vi fejrer med en IPA og popcorn, at vi har rundet de 1200 sømil, altså halvvejs. I følge vejrudsigten og Mr. Parker skal vi stadig holde os under 29 grader nord. Hen på aften drejer vinden, og vi sejler stille i modvind. Natten er blevet kølig, og vi finder sweateren frem.

Dag 10, d. 19 maj.

Dagen går stille med en en fart på kun 5-6 knob. Søen er forholdsvis stille, så der bliver fyldt diesel på tanken. Vi har brugt ca. 100 liter ud af de 500 vi har med. Vinden presser os mod syd, men stikker vi nord på kan vi ryge ind i et lavtryk. Dog kan vi se, at vi hen mod aften måske kan gå lidt mere nordligt, men vi vil gerne have en melding fra vores Mr. Parker. Nu er der under 1000 sømil tilbage, og det fejres med Gwada, chips og Bob på anlægget. Inden solnedgang skifter vi kurs og stikker mod nord. Senere på aftenen får vi en melding fra Mr. Parker om, at kursen er fin, men vi skal holde afstand til lavtrykket mod vest, der er torden i de skyer. Samtidig vil han gerne høre fra os på søndag, med en melding om vores dieselbeholdning. De blæser op i løbet af natten, og vi får en bidevind. 

Dag 11, d. 20 maj

Vi sejler for en bidevind det meste af dagen. Bølgerne er hæslige og banker ind mod kroget, så man tror at båden brækker midt over. Der er svært at holde fast om læ, og man krabber sig rund på båden og glæder sig til, at man igen kan gå og stå helt almindeligt oprejst. Hen på eftermiddagen løjer vinde af, og vi kan spise aftensmad i fred. Det bliver den lette løsning Tartiflette fra dåsen og Ratatoui fra glas. Hen på aftenen sætter vi motoren. Modsat vores kryds via passaten, ser vi her et fragtskib i det fjerne næsten hver nat. 

Dag 12, d. 21. Maj

Dagen er varm og stille og vi har motoren til hjælp. Vind og bølger har vi i ryggen. Den kulde folk taler om på denne tur, har vi ikke mødt endnu. Til gengæld er havtemperaturen faldet, og man snapper efter vejret, efter første spand vand ved dagens bad. Der er liv i køkkenet, hvor der bages kanelsnegle og forberedes grønsagslasange. Vi holder fredagsbar med chips og en øl. Lækker danskvand har vi også købt. På anlægget hører vi Toto, Cool and the Gang, U2 og naturligvis Phil. Vi får en mail, der ønsker os go Pinse – det havde vi da helt glemt! Pinsen udløser retten til en enkelt romsjus. Vi spejder stadig efter hvaler. Efter aftensmaden ser vi film med Leonardo. 

Dag 13, d. 22. Maj

Hen på morgenen er vinden stadig svag og er vendt, så vi har modvind – bidevind. I følge vejrudsigten vil vinden tiltage hen på eftermiddagen, så det er om at få forberedt lidt aftensmad. Det er også blevet køligt. Som forventet tager vinde til og under aftensmaden ser vi på den lange front af skyer foran os. Umiddelbart ser det ikke slemt ud, men vi reber begge sejl for natten. Efter et regnvejr tiltager vinden yderligere til 12 sekundmeter og bølgerne tæsker ind på båden, det lyder igen som om, den skal brække midt over. Om læ skal man stemme imod, tage fra og holde fast på samme tid og til alle sider – man bliver kastet rundt. Nogle gange rider båden på bølgen, andre gange er det frit fald, med et brag i søen. Det bliver en lang nat.

Dag 15, d. 24. Maj

Vinden og bølgerne fortsætter. Har man rorvagten, er det på med 3 lag tøj. Bølgerne står ind over stævnen, og kommer med hilsner i cockpittet. Det er om at holde fokus, når man skal bevæge sig rundt, man har kun en hånd fri. Vi slækker lidt på forsejlet og falder lidt mere af, i forsøget på mere behageligt sejlads. Ifølge vejrudsigten skal dette vejr fortsætte et par dage. 10-12 sekundmeter i Caribien var fint, men her på disse breddegrader, er det noget andet. Vi håber det bliver bedre, når vinden går mere i sydøst, og vi måske får en agten for tværs. Men det kan jo nå at ændre sig mange gange. Mens vi spiser aftensmad aftager vinden en smule, og søen lægger sig væsentligt. De vandvittige brag mod skroget aftager. Natten går en fin fart på 8-9 knob. 

Dag 14, d. 23. Maj 

Hen på morgenen har vi en havvind, og skyder en go fart på 7-8 knob. Saragossatangen ser ud til at være forsvundet, så vi smider stængerne i vandet. Der er godt skub i skuden hele dagen, og det hjælper på tålmodigheden, vi vil nemlig gerne snart i land. Ved dagens Pep’N’Pop sætter vi et kryds på søkortet og taler om vejrmeldingen fra Mr. Parker. Vind og bølger kommer nu agten fra, og vi ruller derudaf. Vi spiser dåseand, kartoffelmos og rødkål til aftensmad – luksus! Hele natten suser vi afsted med stabile10 sekundmeter i sejlene. En fugl går i fiskelinen.

Dag 16, d. 25. Maj

Hen på morgenen aftager vinden. Vi taler om hvornår vi mon kan se land, og hvordan det vil lugte. Vi har masser af delfiner omkring os. Vejret er gråt og i følge vejrudsigten skal en front med 20 sekundmeter nærme sig. Alle sejl rebes. Vi fanger en fugl som vrider sig af krogen. Dagen går med at være utålmodige, for nu er vi tæt på land. Hen på aftenen tiltager vinden igen, og alle sejl rebes inden solnedgang. Vi tipper om hvornår vi kan se land i nat. Vi kan intet se pga. tunge skyer. Det blæser op til 17 sekundmeter.

Dag 17, d. 26. Maj

Hen på morgenen ændrer vinden sig til en bidevind fra bagbordsside, som vi kun lige kan holde. Vi har delfiner omkring os, og det hjælper på humøret og tålmodigheden. På krogen er der endnu en fugl, den tæsker igennem vandet, linen klippes – tror ikke den overlever. Svagt kan vi se land mod bagbord – det er Faial. Mod styrbord er Pico indhyldet i skyer, og der går lang tid, før vi kan se øen. Vi begynder at kunne lugte jord og måske gran? Da vi kommer i læ af Faial aftager vind og bølger, og lidt blå himmel anes. Vi er spændte. Tager sejle ned og sætter motoren.

Kl. 11.00 ankommer vi til Horta. Hej til alle nuancer af farven grøn. Hej til europa. Hej til vores landsmænd fra Papaya, Cap Mai, Batana og Norske Aylaya. Ymaya kom nogle dage senere.

Nu er vi på Azorerne. Det kan godt være at vi har være i paradis i Caribien, men den deler pladsen med Azorerne. Mere om det senere.