Vi er faktisk på vej hjem. Det har taget noget tid, for Anna vil ikke rigtig hjem, men det vil bådejerne gerne.
Efter et par døgn over Biscayen nåede vi den franske kyst, og vi var friske til at tage videre til Cherbourg, men skulle lige forbi Roscoff, for at tanke diesel. Vi huskede fra sidste år, at i denne havn kunne man tanke hele døgnet. Søndag d. 11. Juli Klokken ca. 03, et par sømil uden for Roscoff, sejlede vi ind i en fiskerbøje, og tovværket gik i skruen. Pis!
Så der lå vi i kulde, mørke og 4 kn strøm. Vi kunne naturligvis blot skære os fri, men vi kunne ikke være sikre på, at skruen var helt fri for tovværk, før vi selv havede været nede at kigge. Tovværk i skruen kan smadre gear, motor osv. Så vi ringede efter hjælp, og lige før solopgang blev vi bugseret i havn af en redningsbåd. En lidt spøjs oplevelse, da al kommunikation med gutterne på redningsflåden foregik via VHF’en og en tolk på land. I havn gled det sidste tovværk ud af skruen. Ingen skader var sket, så det ud til. Efter lidt søvn tog vi videre til Cherbourg, med skarpt udkig efter fiskerbøjer. På disse kante fik vi besøg af sæler og Marsvin, begge lidt sky, men de er trods alt, blevet vores nye bedste venner.


I Cherbourg blev vi en overnatning, og fik provianteret. Derefter tog vi videre til Le Havre. Vinden var ikke rigtig med os, så vi kunne tage længere mod nord.
Den 13. Juli ankom vi til Le Havre efter en fin sejlads i medstrøm. Dagen efter stævnede vi ud mod Boulonge Sur Mer, men efter få timers sejlads tabte vi vores redningsflåde, som udløste sig. Pis altså! Med besvær fik vi flåden på dæk, og sejlede tilbage i havn. Der lå heldigvis en Viking ‘station’ uden for byen, men de var kun vant til at servicere redningsflåder fra de store erhvervsskibe, og så lidt overrasket ud, da vi kom med en en ‘lille’ 8 personers flåde – sådan en havde de aldrig set.
Efter en lille uge kunne vi hente vores redningsflåde, ompakket i en taske, som fylder hele cockpittet. Ganske uhåndterbar, men trods alt en redningsflåde.



Nu er vi på vej igennem Kielerkanalen, så vi er stort set hjemme. Vi tænker gøre et kort stop på Falster fredag eller lørdag – I skal nok få besked om hvor og hvornår.
Vi tænker at være i Vallensbæk Havn på søndag kl. 14.00. Ændringer og præciseringer kan fanges på Instagram og Facbook