Jow…vi er hjemme

Vi er hjemme igen. Vi har faktisk været tilbage i mere end 3 måneder.

Vi ankom til Vallensbæk havn d. 1. August kl 14, 12 måneder efter vi vinkede ‘vi ses’! Selvom det var sommerferie, var der trods alt et par håndfulde folk, som kiggede forbi, det var så fint. Vores første gang på dansk jord blev i Hesnæs d. 30. Juli efter 13-14 sekundmeter i sejlene fra Kiel. Fed tur med go vind, først en plat lens, og senere fralandsvind langs Falsters østkyst…kun små bølger og naturligvis mere vind end vejrudsigten havde lovet.

Den første månede var mærkelig. Vi var glade for at se venner og familie, det var f.eks fedt at cykle igen. Vi så os selv blive forarget over folks smålighed, overforbrug, brokken over småting og forsmåede trafikanter. Noget vi ikke havde set komme var, hvor ulideligt det var at være inde døre, efter et år i det fri. Og hvor bims man bliver, når man hver dag skal forholde sig til alle mulige mennesker, larmen fra byen, trafikken til/fra arbejde, skærme, supermarkedet og reklamer her og der. Man var allerede brændt sammen torsdag middag, og klar til weekend.

Da vi flyttede ind i lejligheden var det luksus at have vaskemaskine, automatisk toiletskyl, opvasker, et køleskab med hylder og fryser. Intet problem at vende sig til det.

‘Har det været godt?’ Er det første folk spørger os om. Hmmm tjaa….altså det har været det hele ‘your highest high, your lowest low’. Når det er fedt, er det det superfedt. Når det er skidt, har du lyst til at sænke lortet og tage et fly hjem. Intet er ‘mellem’ eller bare ‘jævnt’.

‘Hvad var det vildeste I oplevede?’ Svært at sige; måske den nat på Atlanten, hvor det regnede med stjerneskud og meteoritter. Måske den morgen vi svømmede med delfiner på Guadeloupe. Måske da vi snorklede på Grenadinerne, så en undersøisk skov og svømmede igennem fiskestimer. Eller da vi kunne dufte land efter 3 uger til havs. Bare det at komme afsted var vel det vildeste, når det kommer til stykket. Der gik 3 måneder før vi rigtigt fattede, at vi ikke skulle hjem sådan foreløbigt. At tage afsted med det, man nu har, og ikke spejle sig i andre.

‘Var I rigtig bange på noget tidspunkt?’ Hmmm….ved ikke om ultra nervøs kombineret med ultra spændt kan kategoriseres som bange?

‘I fandt vel en slags hverdag?’ Næh…overhovedet ikke. Det eneste der lignede hinanden var, når man ankom til en ø, hvor kunne man så få vand og mad? Sekundært, kunne man mon også få diesel og måske låne en vaskemaskine?

‘Hvad med Corona? ‘ Vi nåede det, vi ville, på nær Kap Verde og Tobago. Dér midt i amerikanernes baghave, havde vi Caribien for os selv. Der var stille. Musikken var slukket. Krydstogterne var væk og alle udlejningsbådene lå i havn. Det passede os glimrende! Vi har set et Caribien, som ikke var, som det plejede.

Det handlede om at gøre noget andet. Noget HELT andet. Det holder dig skarp. Det skaber horisont, perspektiv og gi’r energi.

Måske gør vi det igen….

Ps. Det var sidste blog, i dag, hvor vi sidste år sammen med passatvinden, startede turen over Atlanten.