Cherbourg – Guernsey – Roscoff – Camaret-sur Mer

Efter en lille uge i Cherbourg løjede vinden lidt af, og der var et lille vejrvindue, så vi kunne komme videre. D. 25. August tøffede vi afsted kl 03, for at nå med-strømmen uden for Cherbourg. Vi tjekker altid forskellige vejrudsigter 10 gange dagligt, lægger alternative ruter hvis plan a, b eller c skulle gå i vasken. Vinden havde været i nord nogle dag, og var løjet af, og vi var klar på en tur til Roscoff – en 15 timers tur. Men vinden var overhovedet ikke løjet af, som udsigten sagde. Og bølgerne krappede bare derud af! Bevares, vi skød en fart på 8 knob i starten, men ikke lige den natsejlads vi havde forudset.

Hen på eftermiddagen lå vi uden for den engelske ø Guernsey. Vi huggede i bølger og pga modstrøm, kom vi ingen vegne. Heller ikke for motor. Og nu viste vejrudsigten, at det ville blæse op til 20 sm fra syd – lige ind i snuden. Hvor kom det fra?! Vi ville slet ikke nå Roscoff, som planlagt.

Vi kaldte havnen i Gurensey over vhf’en, og bad pænt om lov at gå i havn. Pga. Corona kunne vi få en ankerplads i bugten ved siden af havnen. Kystvagten havde holdt øje med os, for allerede om morgenen blevet der via vhf’en spurgt til vores ‘purpose’ og destination.

Vi havde hørt historier om, at sejlere var blevet smidt væk fra Gurensey. Hvordan det i praksis skulle foregå, meldte historierne ikke noget om. Det var nu kun søde og forstående havnemænd og corona-patruljer vi mødte. Der var ingen problemer, så længe vi ikke gik i land.

Bugten var allerede ved ankomsten lidt livlig. Det blæste op. Bådejerne sov ikke den nat. Vi blev kastet rundt i bugten, men vores nye Rocna-anker holdt os fast! Om morgenen kaldte vi havnefogeden, han kunne godt se, at natten havde været ‘a bit rocky’, så vi tøffede vi i havn lettere søsyge, og fik en plads på en isolerede havneponton – vi var ikke de eneste, som søgte ly. Nedtur.

Næste dag omkring middag stævnede vi ud med kurs mod Roscoff. Vi havde en bidevind på ca. 10 sm, kæmpe lange bløde bølger, som vi ridder hen over! Efter motorsejlads hele vejen fra dk (næsten), får vi endelig en optur næsten hele vejen til Roscoff , hvor vi lægger til omkring kl 03 (også det gik rigtig godt). Gasten Emil afmønstrede – det manglede bare, at han kunne afslutte turen med noget sejlads. Optur.

I Roscoff brugte vi tiden på at skifte tovværket til rulleforstaget, ordne luger, ankerlys og motorlys (igen!), fuge lanterne, proviantere og spise mad hos naboen. Vi stævner ud i det, der skulle være omkring 8 sm, men på et tidspunkt er vi oppe på 14 sm, og bølgerne kan slet ikke finde ud af, hvor de vil komme fra, og hvor de vil hen. Vandet står ind. Røvtur.

Egentlig ville vi tage turen over Biscayen, men vi tager i havn i Camaret-sur-Mer. Delfinerne holder fest omkring os, det er også det eneste, der kan få smilet frem hos os. Christoffer tror de kan tale ‘har I flere venner’? ‘Hvor skal I hen’!

Camaret-sur-Mer er virkelig hyggelig. Flot natur og lille simpel havn, go’ modsætning til de store marinaer. Vores nabo Jean-Pierre gav os fisketips, og så var vi klar til at krydse Biscayen. Mere om det i næste blog.

Ps. Ingen fisk på krogen

Amsterdam – Boulogne Sur Mer – Cherbourg

Efter Amsterdam tog vi et par lange stræk. Vi skulle lige tanke diesel og finde gas i IJmuiden, og så stak vi afsted. Vi satte sejl for et par timer, for at få lidt ro, men vinden løjede hurtigt af. Resten af turen på ca. 36 timer til Boulogne Sur Mer, var for motor

Det var måske lidt friskt, men vi sejlede ind i den Engelske Kanal om natten. Vi blev mødt af tågebanker og en del trafik. Ud på de sene nattetimer skulle vi forbi en vindmøllepark, og det, som vi ikke vidste var, at den var under udbygning! Det var ikke at se på hverken kortet (opdaterede var det) eller AIS’en. Det kunne være vi skulle tænde vores radar, og det så sådan ud med røde plamager (vindmøller):

Vagten havde øje på os, og vi blev da også bedt om, at skifte kurs.

I Boulogne Sur Mer blev der tjekket motor og provianteret lidt. Motoren kørte fint i de høje omdrejninger, men så snart vi skulle i land, og der blev gearet ned, begyndte motoren at hoste. Det endte med, at vi blev trukket til kajen de sidste 100 meter – ganske udramatisk.

I havnen blev motoren nurset, og vi stak derefter afsted til Cherbourg. Igen for motor ca. 30 timer.

Nu er vi i Cherbourg. Vi har snart været her en uge. De første par dage gik med at ordne motor – vi kan få de fleste reservedele her. Vi var egentlig klar til at sejle videre her før weekenden, men nu er der vejrsystemer mod syd, som bevæger sig imod os, og med en kraftig modstrøm og bølger, kommer vi ikke langt. Vi er lidt utålmodige nu, men vi keder os ikke.

Ps. Ingen fisk på krogen endnu

Norderney-IJsselmeer-Markermeer-Amsterdam

Vi forlod Amsterdam torsdag morgen tidligt. Egentligt skulle vi slet ikke havet været inde i selve Amsterdam, men en lokalkendt Hollænder i Norderney gav os et tip om, hvordan vi kunne tage en mere spændende vej end Nordsøen. Vi havde jo også 3 gaster, som skulle hjem, så det ville være perfekt at stoppe midt i Amsterdam. Vi fandt en plads i Sixhaven lige over for hovedbanen.

Vi var lidt spændte på turen gennem IJsselmeer og Markermeer, umiddelbart virker det noget lavvandet og Anna stikker jo 2,10 m. Men som Hollænderen sagde, var der rigeligt med vand under os hele turen, og strømmen var til at håndtere. Tidevand var der ikke så meget af pga. de mange sluser. Lidt sejlads uden motor blev det også til, godt med vind og zigzag mellem sørøverskibe, fiskere og færger – gad vide om alle hollændere har båd med den trafik?

Vi er blevet nogenlunde gode til det med sluser, der er en del af dem, og de kan være fuldstændig pakket og kaotiske. Anna er en tung gammel dame på ca. 11 ton uden bovpropel, så hun er ikke så hurtig til småjusteringer, og en tysk kone fik et møgfald over os, fordi vi var for langsomme, der var jo hele 3 meter foran os til næste båd! Mens hun råbte ad os, sin mand, datter og hele slusen, blev den tyske båd klemt tilbage og ud af slusen, på et tidspunkt så ud som om, at båden ville blive klemt midt over! Porten lukker, når den lukker, måske man bare skal vente 20 min. til næste åbning.

Vi er nu i Frankrig på vej til Brest – mere om det senere.

Ps. ingen fisk på krogen endnu.

Vallensbæk – Femeren – Kielerkanalen – Cuxhaven – Norderney.

Det er godt nok mere end en uge siden vi vinkede farvel i Vallensbæk Havn, men vi skulle lige have styr på sommerfuglene og rutinerne inden en update her på bloggen.

Tak for alle gaverne – madkasser, vin, øl, kunst, ’Anna’-skibsglas, hynder – det er så lækkert!

Fra Danmark til Cuxhaven ved Elben sejlede vi stort set kun for motor. Vi havde naturligvis modvind hele vejen til Tyskland, og igennem de ca. 90 km Kielerkanal, er det jo også for motor.

Så kom den nye redningsflåde! En Viking offshore med plads til 8 personer.

Egentlig er der hele 9 sovepladser ombord. Men så er der også fyldt, og ingen plads til langtursudstyr og -oppakning. Derfor har vi på vores togter regnet med en besætning på 6 mand/damer. Alligevel har vi så valgt en 8 personers redningsflåde, hvis vi for en kort periode skulle få ekstra besøg. Man ved aldrig.

En anden sikkerhedsforanstaltning er denne EPIRB 1 (Emergency Position-Indicating Radio Beacon). En nødsender som er kodet og registreret hos Søfartsstyrelsen dvs. at denne dims er registreret med bådnavn, bådens kaldesignal, MMSI-nummer og bådejer. Ved aktivering sender den signaler ud til de internationale redningssatellitter om vores position. Den bruges kun hvis vi, og forhåbentligt aldrig, skal i redningsflåden. Kæft man bruger mange penge på udstyr, man håber ALDRIG skal bruges!

Så er medicinen på plads, hvis uheldet skulle være ude. Jeg håber aldrig der bliver brug for det, måske højest lidt Panodiler.

Jeg har hørt, man kan købe de såkaldte ‘medicinkister’ som erhvervsskibene har ombord, tror den mindste ‘kiste’ koster et sted mellem 10 – 12.000 kr., men så er du naturligvis også dækket mod hæmorider, alkoholabstinenser og akut sindsyge. Vi har et noget mindre udvalg med af forskellige smertestillende og forskellige antibiotikum. Noget mod øjenbetændelse, sår og brandsår, nål og tråd og selvfølgelig førstehjælpskassen og 5 mundbind til 70 kr.

Man bruger mange penge på tinge og sager, som man håber, aldrig kommer i brug.

Hele turen har hængt i en tynd tråd pga. Covid-19, men vi har besluttet at tage afsted d. 1. august. Vi er dækket mod skader og sygdomme, europa åbner deres grænser, og gaster har mulighed for at komme ud og hjem, og vi passer på hinanden!

Forskningsmæssigt er vi gennem vores eget forsikringsselskab forsikret imod ikke-coronarelaterede sygdomme og skader. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser os, at det blå EU-sygesikringsbevis dækker coronarelaterede sygdomme, og at du har ret til samme behandling i det offentlige sundhedsvæsen, som hvis du var offentligt sygesikret borger i det land, du opholder dig i. Der er altid en risiko, men vi rejser ret isoleret, så den risiko tager vi med – ingen hoteller, overrendte pools, storbyer og buffeter….

Tjek udløbsdatoen på dit blå sygesikringskort inden du tager afsted.

Der er jævnligt flyforbindelser til og fra Frankrig, Spanien og Portugal.

KR. HIMMELFART

Der blevet arbejdet til ud på natten for at få vores nye batteribank klar til Kr. Himmelfartsturen, for det var en af de mange arbejdsopgaver, som stadig var ‘åbne’. Da vi var klar til afgang, kunne vi så konstatere at hækstaget var løs! For f….. mand! Man kommer jo ingen vegne uden mast og rig! Vi fandt en anordning, som kunne bruges. Om ikke andet, så kunne man nøjes med motor. Men vi kom afsted – også for sejl, og de 3 nye lithiumbatterier fungerer perfekt.

Kr. Himmelfart-ruten: Vallensbæk-Ven-Nivå-Dragør-Vallensbæk

PINSEN

Pinsen gik til Rødvig på Stevns med hele 7 mand ombord

Vi gik for motor ud af Køge Bugt, og krydsede ellers langs Bøgeskoven og Stevns Klint

Vallensbæk – Skovshoved – Dragør – Vallensbæk

Sejlene er komme på, riggen efterspændes, køleskabet fyldes og ankerbajerne er klar i kistebænken.

Ud af Køge Bugt…..

….og op i Øresund, hvor den gamle Gennaker blev afprøvet. En blanding af en genua og en spinnaker.

Så kom den gamle dame i vandet. Hvem der bare var havnearbejde på sådan en dag….

……..Og masten på 16 meter kom på, med hjælp fra venner og familie. TAK!