Farvel til byliv, hej til ø-liv.

Porto – Lissabon – Porto Santo

Vi forlod Porto d. 20. September omkring middagstid. Vi ville gerne have det babystag ordnet, og vi havde hørt at Cascai uden for Lissabon, var en mulighed. Vinden som var gået i syd, og ville tage til, så det var om at komme afsted mens den var svag, igen for motor (ca. 32 timer). Alle siger, at når man nærmer sig Portugal, så er der bare vind fra nord. Bare ikke lige der, hvor vi sejler. Mon passatvinden også vender i år?!

Turen gik fint, men natten var lidt spændende, til at starte med var vejret klart. Delfinerne kom på besøg, der var morild i vandet, så deres fartstriber lyste op. Selv i toilettet var der morild. Hen på natten blev vi ramt af tæt tåge. Man kunne ikke se mere end en bådslængde, og det er på de her tidspunkter, man bliver glad for sin radar. Det er nemlig ikke alle fiskerbåde, som har AIS, så de er ikke lige til at se i tåge. Deres retning kan også være ret ubestemmelig. Vi var faktisk lidt i tvivl, om vi skulle have en radar, da vi netop har AIS og altid er på udkig. Man må jo prioritere ressourcerne.

Tæt tåge på vej til Lissabon

Vi ankom til Cascai omkring kl. 18 d. 21. Vi afleverede vores babystag dagen efter, og allerede dagen efter igen, kunne vi hente et nyt. Det var ingen problem at få et nyt, vi gav 1.500. kr., næsten samme pris som i dk. Efter et par dage i Cascai tog vi videre ind til Lissabon. Cascai havn var alt for dyr og posh-agtig til os, også i forhold til den faktiske standard (og hysteriske regler). Ja ja, du kan få fikset alt inden for 500 meter, men altså over 60 € for en en overnatning, er for dyrt. Vi måtte videre.

Nyt stag

Vi fandt iøvrigt en båd-dimsebutik i centrum lige over for stationen, og en velassorteret på havnen ved Belém tårnet (DND.pt)

Båden Artemis fra Hørup Hav mente, at vi skulle tage til Seixal længere inde i floden Tejo, der var de nemlig taget ind. Det var en rigtig go’ beslutning. Vi lå for anker i en lille fredelig bugt, hvor vi kunne jolle ind til en lille ponton, og ellers gå over til færgen som sejler direkte til Lissabon midtby for 5€ t/r, færgen tager ca. 15 min. Artemis er sjove, rutinerede sejlere og nede på jorden, så vi sugede masser af tips fra dem. Håber snart snart at se dem igen.

Hej Lissabon! Broen larmer som en mega bistade, og vi kunne ikke høre vores egen motor. Det viste sig, at bilerne kører på riste. Man kan kigge op på undersiden af bilerne på broen.

Vi havde læst om Seixal, men var lidt betænkelige ved at tage derind, da der er ret lavvandet. Vires søkort viste heller ikke, at der var ankerpladser. Samtidig Er vi stadig i et område med tidevand, men da vandet var lavest ved fuldmåne, var der stadig 50 cm vand under os.

Ankerplads i Seixal, Lissabon
Porte og indgangspartier blev bemærket. Ellers vil vi ikke trætte jer så meget med sightseeing.
Indgang til kirke.
En tur til Jesus på bjerget var også et besøg værd. Han står bag fotografen. Tænk at vi har sejlet der nede!

Vi havde set Lissabon, og ville gerne afsted til Porto Santo. Artemis var taget afsted til Algarve, så der var blevet lidt stille.

Det blev så lavvandet ved fuldmåne, at selv gummibådene i havnen stod på land. Så vi måtte hente Artemis til aftensmad.

Vejrudsigten mente, at vi kunne stikke afsted med en go’ halvvind til Porto Santo, en 3-4 dages sejlads ca. 480 sømil. Men vi kunne også se, at et større stormvejr på vej ind i Biscayen, ville kaste en snas vind ned til os. Vi var ikke sikre på, at få tilpas afstand til den hårde vind, hvis vi stak afsted nu. Så på vej ud af floden Tejo ombestemte vi os og tog i havn, indtil den hårde vind var ovre. Oeiras havn var en fin venlig, afslappet havn omgivet af to strande, hvor der leveres morgenbrød på dækket. Vi fik ordnet startbatteriet, vasket tøj osv. Men stadig dyr.

I følge vejrudsigten kunne vi få en halvvind på vej til Porto Santo. Så vi tog afsted lørdag d. 3. oktober og vinden var…..lige i snuden!

Til at starte med kunne vi liiige holde kursen med en vind på 8 sekundmeter. Men til sidst måtte vi sætte motor, hvis ikke vi skulle ende på Algarve. Hen på den efterfølgende formiddag blæste det pludselig op til 20 sekundmeter, og vi fik en skylle. Efter en times tid løjede vinden af, og vi satte sejl igen og susede afsted. Sådan gik turen. Sejl. Motor. Sejl. Der var mange perioder, hvor vi ikke fik fart nok i båden til at ride på dønningerne, som kom fra nord, så vi gyngede afsted. Overskuddet var ikke rigtig tilstede, og lidt mild søsyge meldte sig.

Bacon på gulv. Husk at holde fast, også på dig selv. Spiste en dåse tun i stedet, orkede ikke madlavning. Ikke engang kaffe drak vi!
Der er indført klokken-15-cola-og-popcorn når vi sejler. Det kunne vi lige få ned i skrutten, og det tidspunkt, hvor vi begge var ok friske.

Vi er Porto Santo nu. Ankom d. 7. Oktober kl. 07. Vi kniber os i armen over, at vi er sejlet helt her ud, til en ø i Atlanten?! 3 dage og 17 timer fra fastlandet. Mens vi fik sovet ud, blev corona-testen behandlet, og 24 timer efter vores ankomst, kunne vi gå i land. Farvel til storby og hej til ø-liv. Det bliver godt, mere om det senere.

Karantæne. Det er ok, for efter corona-test, anker-bajer og lidt mad, var det på hovedet i seng.

Ps. Vi har ikke fisket på den seneste tur, der var ikke overskud.

Derudover undskylder vi for vrøvl, komma- og tyrkfejl. Der skrives blog fra mobilen.

3 kommentarer til “Farvel til byliv, hej til ø-liv.

  1. Hvor er det altså hyggeligt at læse og følge jeres tur ❤️ For et par år siden stod vi jo på den anden siden af broen i Lissabon og kiggede over på Jesus-figuren, men vi var da slet ikke klar over at broen var lavet af riste – sikke det må have larmet. 1000 tak for spændende læsning og billeder – uh nogen gange lidt for spændende med søsyge og bacon på gulvet. Vi glæder os til jeres næste indlæg fra Porto Santo og videre.
    Må vinden være med jer ❤️ Kram fra os to, Anni 😘

    Liked by 1 person

Skriv et svar til Peter Annuller svar